Min tilgang

Hvad er psykodynamisk? Terapeutisk tilgang, der fokuserer på at forstå, hvordan ubevidste tanker og følelser påvirker vores adfærd og relationer. Den bygger på teorier fra psykoanalysen, der undersøger, hvordan tidligere oplevelser, især barndommen former vores nuværende liv.
Hvad er systemisk? Terapeutisk tilgang, der fokuserer på at identificere mønstre i dine relationer og kommunikationen mellem familiemedlemmer.

Kombinationen af psykodynamisk og systemisk terapi: En dybere forståelse af indre og ydre dynamikker

Når den systemiske tilgang kombineres med en psykodynamisk tilgang i terapi, skabes der en dybere forståelse af, hvordan både indre psykologiske processer og relationelle dynamikker påvirker en persons adfærd og følelser.
 

I terapierne vil du blandt andet arbejde med barndommens oplevelser og de følelser og overbevisninger, der blev skab i denne tid. De tidlige oplevelser, dit indre barn, refererer til de dele af os, der aldrig er blevet voksne, både i positiv og negativ forstand. Ved at genetablere til tidlige traumatiske oplevelser/dit indre barn kan du begynde at bearbejde gamle sår og misforståelser.
 

I terapierne vil vi fordybe os i traumets potentiale, mærke på hvordan traumer fungerer som et kompas til indsigt i de grundlæggende vilkår i dit liv. Jeg ønsker at støtte dig i, hvordan traume kan åbne op for selverkendelse og erkendelse af dine behov.